Helt overordnet set er low-code en visuel tilgang til softwareudvikling. Visuel forstået på den måde, at du som bruger hele tiden kan se hvad du foretager dig, når du bygger applikationer, formularer og rapporter.
Lad os sige, at du i din app, skal bruge en registreringsformular og du har brug for, at brugeren af formularen skal angive sin e-mailadresse, så trækker du blot et forude-mailfelt over i din formular, og så ved din app at alt hvad der bliver tastet i det felt altid er emailadresser.
Du skal med andre ord, ikke kunne skrive én eneste linje kode for at kunne skabe denne formular. Deraf begrebet low-code.
I praksis betyder det, at softwareudvikling ved brug er low-code er markant hurtigere end traditionel softwareudvikling, hvor dét du som slutbruger oplever, er et resultat af softwareudviklere der har skrevet mange tusinde linjers kode.
I low-code platforme kan man lidt karikeret sige, at softwaren koden for dig samtidigt med at du bygger din applikation. Det er med til at nedbryde de traditionelle siloer imellem forretningsudvikling og it-udvikling. Det betyder også, at den tid det tager at lave applikationer er markant mindre end ved traditionel softwareudvikling.
Udover den sparede tid, er der også andre fordele, i dét der rent faktisk er mulighed for at teste idéer af i praksis i en fart, inden man begynder at ofre tid på at videreudvikle og optimere på idéen.
Et it-system der kan udvikles af brugerne
Ifølge analysehuset Gartner er efterspørgslen efter softwareudvikling fem gange højere end hvad det traditionelle marked for udviklingsydelser kan følge med til. Helt simpelt fordi, der ikke er udviklere nok.
Brugerne efterspørger altså langt flere applikationer end udviklerne kan følge med til at lave.
Konsekvensen bliver det vi kalder ’shadow-it’ eller ‘skygge-it’ på dansk.
Når brugerne ikke kan få it til at levere dét de efterspørger, går de i stedet selv på opdagelse og finder de applikationer der potentielt kan understøtte deres behov.
Det skaber naturligvis konflikter, forståeligt nok. Men det man som it-professionel også skal huske på er, at skygge-it ikke er et oprør. Det er et resultat af at mennesker – der søger at løse et problem – ikke får hjælp dér hvor de har fået at vide, at de skal henvende sig. Derfor prøver de at løse deres proble selv.
Så når Jytte fra Marketing har fået en idé der vil lette hendes arbejde løber hun hurtigt panden mod muren i mødet med it.
Selv hvis hendes idé bliver taget seriøst, skal den derefter udsættes for lange analyser, kravspecifikationer og granskning af it-folk der alligevel ender med at vende tommelen nedad fordi det bliver for besværligt eller business casen ikke vurderes rentabel længere oppe i systemet.
Men, hvis virksomheden istedet godkender en low-code platform som en del af deres godkendte software, kan Jytte i stedet udvikle hendes idé selv, teste den, rette til, bruge den og tilpasse igen og igen.
Og nøjes med at søge råd, vejledning og verifikation hos it-folkene.
It skal derfor ikke involveres i samtlige projekter, men kan i stedet fokusere på brugeradministration og rollestyring, samt uddanne superbrugere.
Mindre kode, mere værdi
Low-code udvikling er altså en teknik, der kombinerer fordelene ved hurtig softwareudvikling og træk-og-slip brugerfladen.
Dermed reduceres den tid og arbejdskraft, der traditionelt set kræves for at udvikle og implementere software.
Man kan sige at i low-code udvikling skjules kompleksiteten i udviklingen for brugeren. Lidt ligesom din bils motor er skjult under hjelmen og du ikke behøver en mekaniker for at køre i den.
Når virksomheden har brug for at digitalisere sine processer, hurtigt og uden at bruge en formue på det, opstår konflikten med traditionel softwareudvikling der ikke kan følge med i samme tempo.
Low code platforme derimod letter dette ved hjælp af deres intuitive træk-og-slip teknologi. Hvilket reducerer tidsforbruget til at levere og implementere applikationer i virksomheden markant.
Da platformene desuden er designet med den almindelige bruger i tankerne, behøver de ikke kende til programmeringssprog og softwareudviklingsprincipper.
De apps, der er udviklet på low-code platforme, er i de fleste tilfælde også integrerbare med mange af virksomhedens eksisterende systemer, hvilket betyder at der sjældent er behov for at skylle eksisterende programmer ud i toilettet.
Vi er altså ikke i tvivl om at low-code er fremtiden for applikationsudvikling. Det samme synes desuden analysehuset Gartner der estimerer, at low-code-teknologier vil stå for mere end 65% af al app-udvikling i 2024.
Fordelene ved low-code platforme
Brugerflade
Den helt grundlæggende kvalitet som en god low-code platform må have have, er et brugervenligt udtryk. Den mest populære og effektive måde er en træk-og-slip brugerflade, der flytter kodesproget væk fra brugeren og ”ned i kælderen” om man vil.
Intet behov for dobbeltudvikling
Traditionelt set har man normalt først udviklet et givent program til computeren og derefter er der måske blevet bygget en tilhørende mobilapp.
Low-code platforme fjerner fuldstændigt behovet for denne dobbeltudvikling – når den pågældende applikation er bygget, er den let tilgængelig fra både computer, tablet og telefon. På tværs af styresystemer som macOS, Windows, Android eller iOS.
Systemet er desuden cloudbaseret, så det kan tilgåes uagtet om brugeren sidder i Silkeborg eller Singapore.
Kompromisløs sikkerhed
Platformen skal være skabt med sikkerhed for øje. Auditeringslogfiler, adgangskontrolforanstaltninger og automatiserede trusselvurderinger er obligatoriske krav for enhver low-code-software. En kompetent platform er naturligvis født med disse.
Skalérbarhed
Low-code platforme skal være stabile uanset hvilken belastning de udsættes for. Platformen skal desuden kunne vokse i takt med virksomhedens organisatoriske og funktionelle vækst.
Indbygget integration
Low-code skal være en inkluderende oplevelse. I skal ikke være nødsaget til at skrotte gamle systemer for at føre jeres digitalisering fremad. De gængse low-code-værktøjer har alle en lang række forudbyggede ingrationer der hjælper med at forbinde andre softwareplatforme til low-code-applikationer. Og med stærker API’er, der hjælper med at udvide eksisterende system- og dataprocesser.
Hvad skal vi være opmærksom på ved low-code
Ovenstående lyder skønt og dejligt, men inden i kaster jer over low-code teknologien, er der naturligvis også nogle områder der skal overvejes.
Manglende detaljeringsgrad
Med low-code platforme ser du – til en hvis grad – hvad du får. Det vil også sige, at det du ikke ser, kan du ikke få. Forstået på den måde, at det i udgangspunktet er softwareleverandøren der definerer hvordan jeres applikationer kan se ud på. Der kan være begrænsninger i skrifttyper, farvemuligheder, udseende og så videre.
Low-code er ikke lige med no-code
Sagt på dansk; der er stadig traditionel kodesprog involveret i appudviklingen.
Som vi var inde på tidligere blev det blot gemt væk under motorhjelmen. Skal der derfor laves mere komplekse automatiseringer og workflows, kræver det at brugeren har et kendskab til det sprog softwaren er skrevet i.
Det er altså stadig nødvendigt at have udviklere tilknyttet når der opstår mere komplicerede behov. Det er dog stadig markant hurtigere at udvikle og tilpasse end traditionel softwareudvikling.
Mennesker løser problemet
Forstået på den måde, at en ordentligt løsning kræver at man forstå et problem fuldt ud.
Hvis vi igen spørger Jytte fra Marketing hvad problemet er, vil hun måske svare:
– Jeg mangler en app.
Men den manglende app er ikke problemet.
Appen kan muligvis være løsningen.
Men for at det bliver den rigtige løsning, skal det grundlæggende problem først identificeres og anerkendes. Ellers ender man blot med at have spildt en masse tid på noget, der ikke rigtigt gør nogen forskel.
Dette er selvfølgelig ikke low-code platformens skyld – og i øvrigt en universel udfordring, som er en helt anden diskussion – men brugervenligheden i low-code gør, at det er meget nemmere at kaste sig over og gå i gang uden at få analyseret udfordringen ordentligt og have lagt en køreplan for hvad vi skal opnå.
Risikoen er derfor, at der bliver skabt en masse halve løsninger som ikke gør noget synderligt ved virksomhedens produktivitet. En styring af udviklingsprojektet er derfor stadig nødvendig.
Hvad er fremtiden for low-code?
Hos Transformio er vi slet ikke i tvivl om, at low-code står overfor en kraftig vækst i Danmark.
Vi har et digitalt marked der er præget af rigtigt mange, gode brancheløsninger til eksempelvis frisører og bilforhandlere.
Men problemstillingen for mange virksomheder er, at deres særlige udfordringer ikke nødvendigvis kan dækkes af én af standardløsningerne, og dermed er der stadig et behov for yderligere software.
Og pludselig løber regningen løbsk.
Low-code tillader virksomheden at få skræddersyet lige præcis den løsninger der er behov for. Hverken mere eller mindre.
Det er smart, hurtigt og omkostningseffektivt.
Det er digital enkelhed.
Vi er altså ikke i tvivl om at low-code er fremtiden for applikationsudvikling. Det er blandt andet også derfor at vi har indgået i et Partnerskab med Zoho Creator der er én af verdens førende low-code platforme.
Det samme synes desuden analysehuset Gartner der estimerer, at low-code-teknologier vil stå for mere end 65% af al app-udvikling i 2024.
